I kommunikationsverdenen har morsealfabetet indskrevet sig i historien som en pålidelig og alsidig metode til at formidle beskeder. Morse-koden blev udviklet af Samuel Morse og Alfred Vail i begyndelsen af 1830'erne og bruger en række prikker og streger til at repræsentere bogstaver og tal. I årenes løb blev det et vigtigt kommunikationsmiddel, især inden for telegrafi.
Morsekode er en måde at kommunikere på ved hjælp af lyde eller lys, som kun de, der kender koden, kan forstå. Morsekodens symboler repræsenteres af unikke sekvenser af prikker og streger, der enten repræsenterer et bogstav eller et tal. Det er nemt at oversætte teksten, hvis man kan læse morsekode. En streg har en varighed, der er tre gange længere end en prik. Når det drejer sig om at kommunikere i en nødsituation, har SOS-nødsignalerne, der består af tre prikker, tre streger og tre prikker, vist sig at være meget nyttige. Efterhånden som telefoner (og senere tovejsradioer og mobiltelefoner) blev mere populære, begyndte radioamatører at bruge engelske morseoversættere, mest for sjov. Morsekode er stadig forbeholdt visse amatørradiobånd.
.... . .-.. .-.. --- / ..-. .-. --- -- / -.-. ..- -... .. -..- ... --- .-..
Udviklingen af telegrafsystemer begyndte i det 19. århundrede, efter at elektromagnetismen blev opdaget i 1820. Et simpelt telegrafsystem blev opfundet af Samuel Morse, Joseph Henry og Alfred Vail, der kun brugte elektriske impulser og stilhed mellem linjerne.
Morses oprindelige telegrafmodtager brugte et urværk og en elektromagnet til at markere de modtagne impulser på et papirbånd. Operatørerne kunne derefter oversætte markeringerne på papirbåndet til tekstbeskeder. Alfred Vail vurderede hyppigheden af bogstaver i det engelske sprog og tildelte de mest brugte bogstaver de kortere kodesekvenser, mens de mere sjældne bogstaver fik længere sekvenser. Denne kode blev første gang brugt i 1844 og blev kaldt Morse landline code eller American Morse code. Friedrich Clemens Gerke præsenterede et revideret og forbedret morsealfabet i 1848, som senere blev godkendt af det tysk-østrigske telegrafselskab. Den internationale morsealfabet-standard (ITU), som stadig er i brug i dag, blev til sidst resultatet af dette i 1865.
Vores Morse Code-dekoder konverterer din tekst korrekt til Morse-kode. Her er metoden til, hvordan du bruger morsekodekonverteren.
Morsekodeoversættere er effektive værktøjer til at arbejde med morsekode, men de har visse begrænsninger:
Text |
Morse Code |
Text |
Morse Code
|
a |
.- |
A |
.- |
b |
-… |
B |
-… |
c |
-.-. |
C |
-.-. |
d |
-.. |
D |
-.. |
e |
. |
E |
. |
f |
..-. |
F |
..-. |
g |
–. |
G |
–. |
h |
…. |
H |
…. |
i |
.. |
I |
.. |
j |
.— |
J |
.— |
k |
-.- |
K |
-.- |
l |
.-.. |
L |
.-.. |
m |
– |
M |
– |
n |
-. |
N |
-. |
o |
— |
O |
— |
p |
.–. |
P |
.–. |
q |
–.- |
Q |
–.- |
r |
.-. |
R |
.-. |
s |
… |
S |
… |
t |
- |
T |
- |
u |
..- |
U |
..- |
v |
…- |
V |
…- |
w |
.– |
W |
.– |
x |
-..- |
X |
-..- |
y |
-.– |
Y |
-.– |
z |
–.. |
Z |
–.. |
` |
None |
. (FULL STOP) |
.-.-.- |
’ |
.—-. |
0 |
—– |
~ |
None |
1 |
.—- |
! |
-.-.– |
2 |
..— |
@ |
.–.-. |
3 |
…– |
# |
None |
4 |
….- |
$ |
…-..- |
5 |
….. |
% |
None |
6 |
-…. |
^ |
None |
7 |
–… |
& |
.-… |
8 |
—.. |
* |
None |
9 |
—-. |
( |
-.–. |
(UNKNOWN STATION) |
.-.- |
) |
-.–.- |
(OUT) |
.-.-. |
_ |
..–.- |
(WAIT) |
.-… |
- |
-….- |
(BREAK-IN) |
-…-.- |
= |
-…- |
(BREAK) |
-…- |
+ |
.-.-. |
(CLOSING) |
-.-..-.. |
{ |
None |
(START TRANSMISSION) |
-.-.- |
[ |
None |
|
-..— |
} |
None |
(BREAK-IN) |
-.–. |
] |
None |
(END OF WORK) |
…-.- |
: |
—… |
(END OF WORK) |
…-.- |
; |
-.-.-. |
(UNDERSTOOD) |
…-. |
? |
..–.. |
(UNDERSTOOD) |
…-. |
à |
.–.- |
(DISTRESS SIGNAL) |
…—… |
å |
.–.- |
À |
.–.- |
ä |
.-.- |
Å |
.–.- |
ch |
—- |
Ä |
.-.- |
è |
.-..- |
CH |
—- |
é |
..-.. |
È |
.-..- |
ö |
—. |
É |
..-.. |
ü |
..– |
Ö |
—. |
ß |
…–.. |
Ü |
..– |
ñ |
–.– |
Ñ |
–.– |